Podcast #39

Efter en kort pause har Brian igen fundet motivationen til at lave podcasts. Vi følger op på hvad der er sket siden sidst, både for os selv og i geocaching samfundet. Vi har også fået nogle indlæg fra lytterne.

Ting vi snakker om:

  •  [01:10] Hvad vi har lavet siden sidst 
  •  [16:56] Vi lavede et WWFM-event og Henriette har ringet
  •  [28:31] Hvad er der sket i ‘vores’ geo-verden siden sidst
  •  [42:03] Indlæg fra en lytter der finder mysteri #50 på en dag
  •  [45:29] Vi snakker enkelsk med Robin i Nyhavn
  •  [47:39] Slut

Links:

5 thoughts on “Podcast #39

  1. Fint med en ny podcast, som jeg dog først fik aflyttet nu… 🙂 Bemærkede at i ikke lovede en podcast med jævnlig mellemrum. Håber da der ikke går måneder inden næste.

    Som Lilla22 siger, så kunne interview med en af vores danske Earth Cache godkendere være vældig spændende. Også selvom dette vil foregå på engelsk. Kallehaugerne har haft event for nye earth cache ejere, så måske hun var god at tale med.
    1Lolik har også interessant viden om EC, så det var måske også mulighed.
    For det kan virkelig trække tænder ud og få godkendt en Earth Cache, selvom jeg selv slap rimelig heldig med godkendelse i første omgang takket være fint indspil fra anden EC-ejer, der hjalp med pre-review.

    Jeg synes også det kunne være interessant med interview med LL&KJ og hvor de får deres ideer fra. LL&KJ har høstet utroligt mange FP for deres fine mystery serier, som oftest er utrolig kreative i deres beholderes og gemmemetoder.

  2. Nu er jeg glad for at have været med at skubbe til at denne podcast udkom. 😉 Lige som Jonas Næsby er jeg ikke meget for at spamme folk.

    Det er måske nok rigtigt at podcasten indeholder en del snak, men det er hyggelig snak! I det hele taget er der en god blanding af humor, hygge og reelt indhold. Jeg lytter til podcasten og har hørt dem ALLE!

    I må vel vide sådan nogenlunde hvor mange lyttere ud fra download-statistik?

    En ting der måske kan afholde folk fra at kommentere er, hvis de er nogle numre bagud, fx kunne der sidde en lytter, som er kommet til nummer 20, og han vil gerne hører et interview med DK-Titan, men har ikke lyst til at foreslå det, fordi han ikke ved om det har været der.

    En metode til at få feedback er ved at komme med kontroversielt/provokerende indhold.

    Jeg har nogle forslag:
    Nogle af de sjoveste ting af har været interviews. Gerne flere af dem. Gerne flere af interviews med folk, som har været med længe. Hvordan var det i ”gamle dage”?

    Gerne noget mere om Earth Caches. Hvad skal der til for at få en Earth Cache godkendt? Det er overhovedet ikke nemt kan jeg sige. Måske et interview med GeoawareNordic3, som er godkender i norden (den eneste?)

    Eller måske noget om Wherigoer? Et interview med Voller? Hvad er historien og hvad er den fremtidige udvikling?

    En metode til at få folk til at give tilbagemelding er at lave en lytternes ønskeseddel, hvor man kan stemme på forskellige ønsker til fremtidige emner.

    Mange tak for god underholdning!

    mvh Lilla22

  3. Hej Brian og Jakob.

    Dejligt at der er kommet en podcast mere.
    Jeg har også været inde og se efter den ny podcast mange gange, men har tænkt at den nok var på vej og ville ikke belemre jer med spam. Men kan forstå, at I ikke modtager feedback 😉

    Jeg synes at I gør et godt stykke arbejde og nyder at høre på jer og mener ikke alt er noget sludder.

    Glæder mig til at høre mere.

    Hilsen Jonas.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.